Åbent brev til Grænseforeningens ledelse. Dateret 22. juni 2009.
 
På et bestyrelsesmøde i Aalborg Grænseforening blev Hovedforeningens nye linje grundig drøftet, og et flertal i bestyrelsen kom frem til følgende konklusion:
 
Aalborg Grænseforening tager afstand fra Hovedforeningens nye linje, som vi mener ikke bare bliver mere og mere politisk, men også politisk korrekt. Vi føler, at det, der er ved at ske, er en ændring af foreningens værdigrundlag, hvor formålsparagraffen fylder mindre og mindre. Vi ønsker nytænkning og fornyelse, men det skal være indenfor formålsparagraffens rammer og helt uden partipolitiske holdninger. Mange af vore medlemmer er af samme mening. Fra pressen kender vi formandens svar på kritikken - et svar, som vi bestemt ikke er enige i. Vi ønsker alt godt for vor gamle forening, men ser med stor bekymring på, hvad fremtiden vil bringe på grund af ovenstående. Nogle medlemmer har af samme grund dels meldt sig ud eller sat spørgsmålstegn ved deres forbliven i foreningen.
 
Venlig hilsen
 
På bestyrelsens vegne
Niels Jørgen Kjærsgaard
Formand

---------------------------------------------------

Svar til bestyrelsen for Aalborg Grænseforening af 1. juli 2009

Tak for jeres åbne brev til Grænseforeningens ledelse.

I ønsker alt godt for vor gamle forening, men ser med stor bekymring på, hvad fremtiden vil bringe og nævner, at I tager afstand fra Hovedforeningens nye linje, at I føler, at der er ved at ske en ændring af Grænseforeningens værdigrundlag og at hovedforeningen arbejder uden for foreningens formålsparagraf samt at nytænkningen er båret af partipolitiske holdninger.

Det er uomgængeligt at der sker og skal ske ændringer. Grænseforeningens medlemstal har som bekendt været konstant faldende gennem de sidste 50 år. Men jeres udlægning af ændringerne er fordrejede og ikke i overensstemmelse med det, der faktisk sker.

Vi savner eksempler på, at ledelsen skulle pleje bestemte partipolitiske holdninger, vi savner forklaring på, hvad der menes med politisk korrekt, og vi savner eksempler på, hvad det er, der får jer til at føle, at der er ved at ske en ændring af foreningens værdigrundlag. Og frem for alt savner vi eksempler på, at hovedforeningen skulle arbejde uden for foreningens formålsparagraf.

Kritik er godt, for der begynder dialogen. Men når kritikken er diffus og styret af følelser, bliver debatten ufrugtbar. Nedenfor finder I 25 eksempler på nye initiativer, som er vokset frem gennem de senere år. Hovedstyrelsen er blevet orienteret om alle initiativer. Vi er bestemt åbne for dialog herom, både på hovedstyrelsesmøder og i Grænsen. Men så skal kritikken også være konkret.

1. Arbejder for at få flere unge sydslesvigere på danske efterskoler, både i konkrete projekter og ved hjælp af fundraising.

2. Arbejder for at synliggøre det danske mindretal på Christiansborg og andre steder ved at invitere 13. årgang til København (2007 og 2009) og til Odense (2008).

3. Arbejder for at få Grænseforeningens ledelsesstruktur og vedtægter reduceret og moderniseret i en proces hvor vi igen og igen beder om kommentarer og forslag fra alle lag i foreningen.

4. Sætter gang i Ambassadørprojektet og giver hundredvis af danske gymnasieelever lejlighed til at møde unge dansksindede fra Sydslesvig.

5. Tager initiativ til det såkaldte ”kulturmødeambassadørprojekt”, som forhåbentlig vil give unge sydslesvigere mulighed for at fortælle om og med jævnaldrende danskere debattere, hvad det vil sige at være et mindretal.

6. Finder penge til og tager initiativ til nyt undervisningsmateriale om Sydslesvig, som passer ind i gymnasiereformens undervisningsplaner.

7. Støtter alle lejrskoleophold i Sydslesvig med driftsmidler, som forøger foreningens underskud.

8. Tager initiativ til, i samarbejde og med økonomisk støtte fra Grænseforeningerne i Hovedstaden, Frederiksberg og ”Det grønne område”, at fem piger med indvandrerbaggrund møder og udveksler erfaringer med fem piger fra det danske mindretal over to weekender.

9. Arbejder på at få de sønderjyske højskoler til i højere grad at sætte Sydslesvig og det danske mindretal på dagsordenen.

10. Formulerer Grænseforeningens vision og værdier i tæt dialog med Hovedstyrelsen og i dyb respekt for formålsparagraffen.

11. Tager initiativ til at unge sydslesvigere uden ungdomsuddannelse kan komme på Rødding Højskole for 25 Ä pr. uge – og vi giver derved samtidig et afgørende bidrag til, at Rødding Højskole ikke lukker.

12. Reducerer foreningens medarbejderstab og lønniveau betragteligt for at bruge pengene i henhold til foreningens formål, og samtidig sikrer, at nye tiltag er finansieret af udefra kommende projektmidler.

13. Udvikler og gennemfører nye kurser for folkeskole-, efterskole-, højskole- og gymnasielærere med ny inspiration til at sætte det danske mindretal på den pædagogiske dagsorden. Disse kurser øger samtidig antallet af forberedende gæstelærerbesøg og lejrskoler i Sydslesvig.

14. Kæmper for at udvikle en dagsorden, som fanger de yngre generationer. Roskilde Festival med 150 deltagere fra Sydslesvig og Danmark begynder i næste uge, forsøg på at engagere de unge via Arveprins Knuds Kollegium og talrige andre ungdomsinitiativer.

15. Efter grundig debat i alle besluttende lag indfører sloganet ”for en åben danskhed” fordi vi insisterer på, at begrebet ”danskhed” er centralt for Grænseforeningen (fremgår tydeligt af formålsparagraffen) og fordi åbenhed for vores besluttende organer er en meget væsentlig del af det danske.

16. Ændrer foreningens hovedanliggende fra pengeindsamlende til folkeoplysende, fordi vi ikke kan konkurrere med andre pengeindsamlende organisationer med helt andre synlige behov – og fordi det danske mindretal i Sydslesvig af ledende politikere med stor kærlighed til det danske mindretal er kaldt for ”mindretal på 1. klasse” og ”verdens mest forkælede mindretal”.

17. Blander os i sprogdebatten og kritiserer, at videregående uddannelser ændrer undervisningssproget til engelsk.

18. Moderniserer Grænsen, så bladet i højere grad vil tiltrække læsere, som endnu ikke er medlem af Grænseforeningen.

19. Rationaliserer og sammenlægger en del af vores mange fonde og legater, så de i højere grad imødekommer aktuelle behov.

20. Tager ud i lokalforeninger og til alle andre som beder om det og holder foredrag, båltaler, grundlovstaler og indlæg om Grænseforeningen og det danske mindretal.

21. I debatten op til EP-valget forsøger at på fokus danske politikeres og embedsmænds svigt i forhold til at bruge dansk sprog i EU-sammenhæng.

22. Skriver det ene debatindlæg efter det andet for at få politikerne til at sikre modtageforholdene af danske radio- og tv-signaler i Sydslesvig.

23. Ændrer vores hjemmeside, så den formidler al væsentlig information om grænselandets historie, aktuelle forhold m.m. og har op mod 500 besøgende hver dag.

24. Gør alt hvad vi kan for at få feriebørnsarbejdet frem i medierne og tager nye initiativer for at styrke feriebørnsarbejdet.

25. Tager initiativ til at de nationale foreninger arbejder tættere sammen.

Disse 25 eksempler giver et godt grundlag at kritisere ud fra, fordi de beskriver alt det nye i Grænseforeningen. Vi vil gerne med udgangspunkt i eksemplerne eller andre eksempler vide, hvad der er politisk korrekt og ukorrekt, hvad der er særligt partipolitisk, hvad der er uden for foreningens formålsparagraf og endelig hvor der sker ændringer af foreningens værdigrundlag, som ikke er grundigt diskuteret og vedtaget i foreningens besluttende organer.

Endelig vil vi minde om, at Grænseforeningen i Aalborg gennem sin kredsvalgte repræsentant i Hovedstyrelsen har haft fire møder årligt til at rejse denne kritik. Der har os bekendt på intet tidspunkt været rejst kritik fra jeres repræsentant i Hovedstyrelsen. 

Jeres brev vil naturligvis blive drøftet på det kommende Hovedstyrelsesmøde sammen med ovenstående svar, som Grænseforeningens forretningsudvalg står bag.

Med venlig hilsen
Finn Slumstrup
Formand

-------------------------------------------

Aalborg Grænseforenings svar af 4. august 2009

Til Grænseforeningens formand Finn Slumstrup.

Det var med stor glæde vi her i bestyrelsen i Aalborg Grænseforening for små tre år siden modtog meddelelsen om, at der nu skulle til at ske noget nyt i Hovedforeningen, som den kaldte for ”Fornyelse og tradition”, dels for at fremtidssikre foreningen og dels for at standse den store medlemsnedgang. Lokalt mærkede vi indtil for et år siden ikke noget til nedgangen, da vi selv for år tilbage var begyndt at tænke nyt både i forhold til aktiviteter og markedsføring. Dette holder desværre ikke længere. Om tilbagegangen kun skyldes det, som vi omtaler i det åbne brev, ved vi selvfølgelig ikke, men flere medlemmer har givet udtryk for dette, og vi kan - som ansvarlig ledelse - ikke bare lade som ingenting.

I bestyrelsen har vi gennem de sidste to år flere gange drøftet den nye linje i Hovedforeningen, hvilket endte med det åbne brev til Grænseforeningens ledelse og synspunktet her i Grænsen. Et flertal på 6 ud af 7 var enig om udtalelsen, som på ingen måde var en pludselig indskydelse, da vi igennem lang tid havde nærlæst bladet Grænsen og alle nyhedsbrevene fra Hovedforeningen. Vi valgte at gøre henvendelsen kort og præcis, fordi vi var overbeviste om, at ledelsen vidste, hvad vi hentydede til, da vi fra pressen - bl.a. Flensborg Avis - har erfaret, at vi unægtelig ikke er de eneste, der har givet udtryk for dette synspunkt.

Da vi er overbeviste om, at vi alle vil det bedste - ikke bare for Grænseforeningen - men også for de danske i Sydslesvig, forstår vi ikke formandens uvenlige måde at argumentere på ved at bruge ord som ”diffus” og ”fordrejede”, og for øvrigt skriver vi ikke, at Hovedforeningen arbejder udenfor formålsparagraffen, men kun at den fylder mindre og mindre, hvilket bl.a. kan ses i den nye oplysningsfolder. Det vi er uenige om, er måden, som vi mener, bliver mere og mere politisk og politisk korrekt. Vi har lokalt valgt vor egen måde, som indtil for et år siden, har båret frugt. En metode, som vi også har forsøgt at delagtiggøre Hovedforeningen i, men interessen derfra har unægtelig ikke været ret stor, men det skyldes måske, at den har så travlt med at forsvare sine egne nye tiltag.

At formanden er lettere irriteret over, at vi ikke alle har samme mening som ham, kan vi i og for sig godt forstå, da han på sidste sendemandsmøde fik fuld opbakning til den nye linje, så der er jo rent vedtægtsmæssigt ikke noget at komme efter, men det kunne måske alligevel godt være, at man i ledelsen skulle begynde at forholde sig lidt til de kritiske røster blandt medlemmerne og fra nogle lokalbestyrelser. Der er jo allerede en hel lokalbestyrelse, der er trådt tilbage i protest mod den nye linje, og i vor bestyrelse er der også meget aktive medlemmer, som overvejer det samme, hvis den nuværende udvikling fortsætter i Hovedforeningen. Vi har også talt med bestyrelsesmedlemmer fra andre foreninger, der mere eller mindre er enige med os i vore iagttagelser - så kan vi jo blot håbe på, at de også vil stå frem.

Finn Slumstrup giver også udtryk for, at vi burde have fremført vore synspunkter igennem lokal kredsens repræsentant i Hovedstyrelsen. Dette har vi faktisk også tidligere gjort gennem Sonja Melgaard, da hun var medlem indtil for små to år siden, hvor hun pludselig faldt bort. I øjeblikket har vi ingen repræsentanter i Hovedstyrelsen, da vi alle har valgt at lægge alle vore kræfter i lokalforeningen, hvor nogle bestyrelsesmedlemmer bruger utroligt mange timer på at udbrede kendskabet til foreningen og de danske i Sydslesvig til fælles gavn for os alle. Der er for øvrigt også kun et vist antal pladser i ledelsen, så vi kan ikke alle, der har en mening om den nye linje, have plads der.

Lige en kommentar til de 25 eksempler, der bliver nævnt som nytænkning og fornyelse. Jo, der er nye og gode initiativer imellem - hvilket glæder os meget, men der er også mange gamle, som vi altid har forholdt os til - måske formuleret på en lidt anderledes måde. Det vedr. det administrative og foreningens opbygning kan vi kun tilslutte os, men det må da også være enhver ledelses opgave, hvad enten det er en privat virksomhed eller en forening, at gøre det så rationelt og enkelt som muligt.

Til slut det med det politiske og politiske korrekte. Det er ikke bare et flertal i vor bestyrelse, men også flere af vore medlemmer, der mener, at Hovedforeningen udvikler sig mere og mere i den retning. Enhver fra ledelsen af Hovedforeningen, der bare følger lidt med i debatten i pressen, må da også have bemærket, at der er mange andre, der også har givet udtryk for dette. I vor bestyrelse er der flere partipolitiske holdninger, og det har vi det fint med, da vi alle er enige om, at det eneste vi i vor forening forholder os til, er det, der står i formålsparagraffen og ikke andet. I vore nye reviderede vedtægter - som kan ses på hjemmesiden www.graenseforeningen-aalborg.dk - skriver vi bl.a.: ”Ö er uafhængig af politiske partier og forholder sig kun til partipolitiske emner, hvis de modarbejder foreningens formålsparagraf ”. Vi kommer heller aldrig med bedrevidende eller fordømmende kommentarer til andres politiske holdninger. Det vi så frem til for små tre år siden var, at vi kunne lære noget nyt til glæde for foreningen - for det bliver man aldrig for gammel til, men vi er for gamle til ret ofte at blive belært af en formand eller generalsekretær om - hvad der ud fra deres holdninger - er rigtigt eller forkert. Her lige nogle eksempler på, hvad vi hentyder til med det politiske og politiske korrekte.

Formanden siger ganske rigtigt, at foreningen er uafhængig af politiske partier, men hvad hjælper det, når mange af de udtalelser, som han kommer med, ofte er sammenfaldende med politiske mærkesager fra bestemte partier og ikke har noget med foreningens formålsparagraf at gøre. Det eneste tidspunkt man bør forholde sig til partipolitik er, hvis der skulle være nogle partier, som modarbejder foreningens formålsparagraf. F.eks. som dengang Glistrup sagde, at alle sydslesvigerne bare kunne flytte nord for grænsen, eller som nu, hvor foreningen deltager i sprogdebatten vedr. det danske sprog i EU parlamentet og på universiteterne.

Foreningen er også begyndt at tillægge navngivne politikere synspunkter, som vi ikke er helt sikre på, at de selv kan genkende. Hvis man er utilfreds med den af regeringen og Dansk Folkeparti førte politik, kan man jo blot melde sig ind i et af de politiske partier eller en anden interesseorganisation og prøve at få indflydelse af den vej, men det skal ikke ske gennem Grænseforeningen. Føler man glæde ved grænselandet og det danske i Sydslesvig, er der jo ikke så mange muligheder på et folkeligt plan - kun Grænseforeningen og Slesvig Ligaen.

Så er der foreningens nye slogan: ”For en åben danskhed”, som rent umiddelbart kunne være i orden, men efterhånden som formanden gang på gang fortalte os, at det betød, at nu skulle vi have danskheden tilbage på midten, følte flere, at der lå noget politisk bag. Jamen, er den da ikke på midten? Og hvis ikke, hvem skal bestemme, hvor midten er? Formanden, et af de politiske partier - i så fald hvilket - eller hvem? Karl Otto Meyer fra Skovlund har udtalt følgende vedrørende sloganet: ”Når der tales om den åbne danskhed, må jeg indrømme, at jeg ikke forstår noget som helst. Vi har da altid været åbne”. Ja, mere konkret kan det ikke siges. Det er heldigvis de færreste, der har et problem med at skulle definere deres egen danskhed, men med formandens udtalelse, gøres det til et problem. De fleste medlemmer i foreningen er nationale, men bestemt ikke nationalistiske - altså mennesker, der holder af egen kultur, historie og eget sprog, men samtidig kan føle stor glæde ved andres. I sidste nummer af Grænsen havde formanden igen en artikel om emnet.

Vi har bestemt heller ikke nok i os selv. Se, hvor meget vi hjælper rundt omkring på hele jorden, og alligevel også har plads til fremmede i vort samfund. Også i Sydslesvig er vi åbne. Vi lader rent tyske familier komme ind i det danske fællesskab uden at stille nogle særlige store krav til dem. Nogle bliver der kun, mens børnene benytter de danske skoler, mens andre bliver der hele livet og deltager i alt dansk arbejde.

Der var nok også mange, der blev glade, da foreningen begyndte en drøftelse om egen identitet og eget sprog, men flere af indlæggene gik desværre på den kulturradikale opfattelse om, at der rent faktisk ikke var ret meget, som reelt var dansk. Enhver, der bare følger lidt med, ved, at vi bestemt ikke lever på en øde ø, men både historisk og nutidigt altid selv har afgivet impulser samt modtaget nye udefra - ligesom alle andre lande. Samtidig mener ledelsen også, at der er nogen, der har taget patent på danskhed! Undskyld os, hvem? Ja, det skulle da lige være ledelsen selv, for hvis man ikke lige har samme mening som den, så forstår man ikke den globale tid, som vi lever i lige nu.

Tre ord, der fylder mere og mere i medlemsbladet Grænsen, er ordene ”Global”, ”Multikultur” og ”Indvandring”. At verden altid har været global, forholder foreningen sig ikke til - hver tid har haft sin form for globalisering. I dag fungerer den bl.a. på den måde, at det er let at komme fra et sted til et andet, og det er da helt fint, når man blot respekterer det pågældende lands sprog og kultur, hvad enten man er på besøg eller ønsker at slå sig ned. Så er der ordet multikultur, der ofte bliver kædet sammen med den store indvandring, der fandt sted frem til 2001, og begge begreber bliver i den grad forherliget. Man forsøger også ofte at drage paralleller mellem indvandringen, det globale, multikulturen og de danske i Sydslesvig - for sydslesvigerne har om nogen forstået alle tre dele i modsætning til deres landsmænd nord fra grænsen. Mange menige medlemmer kan ikke se disse paralleller og føler sig stødte over dem.

Så er der også nogen, der flager for meget med Dannebrog - ja, nogen hylder sig ligefrem ind i det. Undskyld os igen, hvem? Jo, det må selvfølgelig være sydslesvigerne, da der overalt på de danske institutioner dernede - både inden og udenfor - altid er et Dannebrog, for ikke at tale om årsmøderne, hvor hele Sydslesvig er klædt i rødt og hvidt. Jo, vi ved godt, hvem der henvises til, da der igen var en artikel om emnet i sidste nummer af Grænsen.

For nogle år siden kom formanden med følgende udtalelse i radioen: ”Vi er stadig et homogent land, men ikke perverst homogent, som vi var engang (pause) - det er et udtryk fra den amerikanske journalist Walther Wichman”. Rent umiddelbart troede vi, at det var en fortalelse, da han holdt en pause og ”undskyldende” nævnte kilden, men det var det ikke, for han har ved flere lejligheder gentaget sætningen uden at nævne kilden. Vi forstår ikke, hvordan en formand for Grænseforeningen kan komme med sådan en udtalelse. Hvad mon han så mener om Island?
Dette er blot nogle eksempler på, hvad vi hentyder til i det åbne brev. Vi kunne godt have fundet flere, men pladsen er nok ikke til det.

På bestyrelsens vegne
Niels Jørgen Kjærsgaard
Formand for Aalborg Grænseforening