Birthe Rønn Hornbech harm over dobbeltmoral

Mindretal. Den danske kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bruger Sydslesvig som eksempel, når hun taler om integration i Danmark.

NOTFELD. - Jeg har tænkt meget på Sydslesvig i forhold til integrationen i Danmark. I Danmark kræver vi, at udlændinge bliver danske, mens jeres situation her er ganske anderledes. Der forlanges ét af vore indvandrere og noget andet af jer. Problemet er vendt 180 grader, sagde Birthe Rønn Hornbech (V), da hun på weekendens Christianslystmøde fortalte om sine udfordringer som dansk integrationsminister.

Birthe Rønn Hornbech lagde ikke skjul på sin harme over den form for dobbeltmoral og bruger tit Sydslesvig som eksempel, når politikere i Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt for det danske mindretal at holde fast i den danske kultur og det danske sprog, mens udlændinge i Danmark ifølge Birthe Rønn Hornbech "knapt nok må være muslimer og skal tvinges til at skrive under på at ville elske demokratiet".

- Grundtvigs gamle frihedstanke har det i dag ikke lige godt alle steder. Det er jo utroligt at se, hvad nogle mener, man kan forlange af udlændinge. Jeg synes, I skal invitere flere danske politikere herned og fortælle dem, hvor skabet det skal stå, sagde Birthe Rønn Hornbech .

Går begge veje
- Integrationen går begge veje. Det store flertal skal tage imod nye mindretal, men mindretallene skal også yde noget, sagde ministeren og viste, at Grundtvig efter hendes mening stadig har gyldighed, da hun kogte sin holdning ned til en enkelt strofe i Grundtvigs digt "Folkeligheden" fra 1848: "Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil".

Referat ved Trine Flamming, Flensborg Avis

Advarer mod at indskrænke frihed
Af Trine Flamming

Christianlystmøde. På trods af, at et ministerliv er travlt, overholdt Birthe Rønn Hornbech sin aftale og talte for de op mod 60 deltagere i weekendens Christianslystmøde. NOTFELD. "Det var højdepunktet", mente flere af deltagerne i weekendens Christianslystmøde, umiddelbart efter, at den danske kirke- og integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V), lørdag eftermiddag havde holdt sit foredrag "Gud, Grundtvig og grundlov".

Og foredraget om et af de store navne i dansk kultur og historie, N. F. S Grundtvig (1783-1872), var da også en fængende fortælling, der kastede kommentarer som "Man kan mærke, det interesserer hende" og "Hun har virkelig sat sig ind i tingene" af sig.

Grundtvig kan i sin egenskab af både sognepræst, forfatter, digter, teolog, filosof og historiker ses fra mange vinkler, men det var en af hans andre vigtige funktioner, Birthe Rønn Hornbech tog udgangspunkt i, nemlig hans tid som politiker i den første danske rigsdag i 1848-49.

Provokerende politiker
Jo mere ministeren fortalte om sin gamle kollega, desto mere blev hendes fascination af og respekt for ham tydelig.

- Grundtvig var en politiker, som jeg godt kan lide dem. Han var ærlig, sanddru, kæmpede for sine hjertesager med stort engagement - og han kunne derfor aldrig tie stille. Hans holdninger ændrede sig ikke, fordi han kom i Rigsdagen - og det er det, jeg godt kan lide.

- At han var kontroversiel og fornærmede folk, kunne han virkelig ikke tage sig af. Han var sin egen, sagde Birthe Rønn Hornbech.

Grundtvig blev blandt andet anklaget for injurier for at tage et opgør med en fremtrædende professor og derpå sat under livsvarig censur, som dog senere blev ophævet. Han blev opfattet som provokerende, fordi han søgte debatten om tingene.

Birthe Rønn Hornbechs ord om kollegaen gav efterhånden tilhøreren en fornemmelse af at have hørt den slags sagt om en anden, nulevende politiker: Birthe Rønn Hornbech .
Ministeren er nemlig selv kendt for at have sine meningers mod og en - for nogle - hård måde at bringe dette til udtryk på. Og lige som Grundtvig søger hun debatten om tingene:
- Man må godt stille spørgsmål uden at have svaret, mener hun.

Frisind dengang og i dag
- Grundtvig var en frihedens mand par excellence, så derfor tror mange, at han også må være demokratiets mand. Men det var han ikke. Han var enevældens mand og mente, at kongen var den eneste, der kunne tilgodese folkets interesser, fortsatte Birthe Rønn Hornbech , og med udgangspunkt i Grundtvigs frihedssyn og -tanke kom integrationsministeren op i hende.

Allerede i 1820erne var Grundtvig på tværs, da han skrev flere afhandlinger om reiligionsfrihed, hvilket ikke herskede på hans tid. Der var heller ikke just ytringsfrihed, da det faktisk, indtil grundloven blev skrevet, var strafbart at sige, at man gik ind for demokrati. At vi i dag finder det svært at forestille sig at leve i et sådant samfund, står ifølge ministeren i stærk kontrast til, hvordan man behandler folk med et andet sindelag og religionssynspunkt i dag.

- Når vi i dag vil tvinge nydanskere til at elske demokratiet, er det en indskrænkning af åndsfriheden. De må acceptere, at der er stor frihed i Danmark, men vi må også acceptere, at de mener noget andet. Man kan ikke forlange, at folk skal elske demokratiet, sagde hun og kritiserede en af sine politikerkolleger, Dansk Folkepartis Søren Krarup, for at mene det.

- Jeg vil tillade mig at tro, at Grundtvig ville være tordnende imod, at man forlanger noget sådant - det er jeg i hvert fald, konstaterede hun skarpt.

Mange danskere er ifølge Birthe Rønn Hornbech "så hunderæd for muslimer, fordi de ikke ved, hvem de selv er".

- Der er i dagens Danmark - i hvert fald nogle steder - manglende frisind over for anderledes troende. Med Grundtvigs frihedsbudskab kan vi komme langt, men vi skal acceptere, at det gælder for alle. Hvis vi tør det, er vi godt kørende, sagde ministeren.

Præges af flertallet
Og om man taler om et nydansk mindretal i Danmark eller et nationalt mindretal i Sydslesvig , så kan deres situation sammenlignes på mange områder. De er begge mindretal i en flertalsbefolkning, som har et andet sprog og en anden kulturbaggrund, og i den forbindelse ville integrationsministeren vide mere om det danske mindretal. Hun spurgte om, hvordan det danske mindretal selv opfatter sin situation, og lyttede interesseret til svarene. Hun fortalte også om egne erfaringer med det danske mindretal.

Ved et tidligere besøg på en dansk skole i Sydslesvig oplevede hun, hvordan eleverne havde svært ved at tale dansk.

- For et syns skyld var lærerne efter dem, fordi jeg var der. De skulle tale dansk. Men i skolegården talte de tysk, og selvfølgelig skal de kunne begge sprog. Man får indtryk af, at I er 150 procent danske, og at mange hellere vil dø end tale tysk, sagde hun og konkluderede:
- Kulturen og måden at leve på præger sproget og omvendt. I bliver præget af det tyske samfund. Det kan ikke undgås, og det skal I også. Hvis man vil begå sig i samfundet, foregår det på tysk i Forbundsrepublikken og på dansk i Danmark - sådan må det være, sagde hun og understregede:

- Jeg kommer ikke for at fortyske jer, men for at redegøre for mine egne udfordringer som integrationsminister.