Søg



Forside 

Indkaldelse til Sendemandsmøde 2010

Til lokalforeningsformænd,
hovedstyrelsesmedlemmer
samt medlemmer af Grænseforeningens udvalg

I henhold til Grænseforeningens vedtægter § 18 indkaldes hermed til

Sendemandsmøde 2010 på Vingsted Centret lørdag den 17. april kl. 9.30 til 15.45

Sendemandsmødet indledes med en morgensamling og fællessang ved Korup-blæserne under ledelse af Rasmus H. Henriksen. Mødet afsluttes med et indlæg af regionsformand Carl Holst og en efterfølgende replik ved formand for SSW, Flemming Meyer.

Dagsorden for Sendemandsmødet er vedlagt.

Sendemandsmødet er igen i år et en-dags møde. Sendemændene skal for første gang væl-ge Grænseforeningens bestyrelse efter de nye vedtægter. Præsentation af de opstillede kandidater er vedlagt.

Medlemmer af Grænseforeningen, som ikke er sendemænd, er meget velkomne til at delta-ge i Sendemandsmødet med taleret, men uden stemmeret.

Lokalforeninger med 1 - 400 medlemmer har ret til 2 sendemænd.
Lokalforeninger med 401 til 600 medlemmer har ret til 3 sendemænd.
Lokalforeninger med 601 til 800 medlemmer har ret til 4 sendemænd osv.
Kredse med personlige medlemmer kan lade sig repræsentere på samme måde.

Sendemændenes stemmeret er betinget af, at lokalforeningen rettidigt har indbetalt kontin-gent og indsendt indberetning til hovedforeningen.

Jeres forening har ret til ___ stemmesedler.

Ved valg af sendemænd skal lokalforeningen være opmærksom på, at man som medlem af Hovedstyrelsen ikke har stemmeret ved Sendemandsmødet. Kun sendemænd har stemme-ret.

 

Tilmelding på vedlagte blanket(ter) skal være Grænseforeningen i hænde senest onsdag den 24. marts 2010


Prisen for deltagelse i Sendemandsmødet er 320 kr. pr. person, som afholdes af sende-mændene/lokalforeningerne. Beløbet bedes indbetalt på giro 300-1849 eller indsat på konto 3001-0003001849.

Der er gratis bustransport til Vingsted Centret fra Vejle st. lørdag kl. 9.35 og fra Vingsted Centret lørdag kl. 16.05. Se nærmere om togtider i vedlagte program.

31. marts udsendes årsregnskab, deltagerliste, udvalgsberetning samt Grænseforeningens nye vedtægter til alle tilmeldte. Tilmeldte sendemænd modtager tillige stemmeseddel.

Venlig hilsen
Finn Slumstrup   
Formand for Grænseforeningen 

Knud-Erik Therkelsen 
Generalsekretær
 

Bilag: 
• Tilmeldingsblanket(ter)
• Dagsorden
• Program for Sendemandsmødet
• Skriftlig beretning for 1. september - 31. december 2009
• Præsentation af kandidater til bestyrelsesvalg

 

 

Til toppen af siden