Søg



Mindesten for Christian 10. møde med sydslesvigere den 12. juli1920 i Kruså

Forside 

Afstemningsfest

Den kendteste afstemningsfest foregik på Dybbøl Banke den 11. juli 1920 med deltagelse af bl.a. Christian 10. , statsminister Niels Neergaard, lensgreve Otto Didrik Schack og mange flere.

Det havde været naturligt, at de danske sønderjyders ledende skikkelse H.P. Hanssen havde holdt festtalen ved afstemningsfesten, men på grund af H.P. Hanssens holdning til spørgsmålet om grænsen skulle gå nord eller syd for Flensborg, fik han ikke lov til det.

Det var her statsminister Niels Neergaard udtalte de ofte citerede ord "De skal ikke blive glemt", som siden har været grundlaget for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Det diskuteres om statsministeren brugte udtrykket "De" eller "I". Det må regnes for usandsynligt, at danske sydslesvigere har deltaget i afstemningsfesten, hvorfor det er mest logisk, at statsministeren sagde "De skal ikke blive glemt". Men da kongen dagen efter gentog statsministerens ord, da han undervejs til Tønder standsede ved Kruså og mødte repræsentanter for det danske mindretal, er det sandsynligt at han har brugt ordene "I skal ikke blive glemt", som der også står på mindestenen i Kruså.

Der holdes stadig afstemningsfester mange steder i Sønderjylland til minde om folkeafstemningen den 10. februar 1920.

Til toppen af siden