I Nordfrisland inklusive Helgoland taler cirka 10.000 mennesker det frisiske sprog. Omtrent dobbelt så mange har passivt kendskab til frisisk. Sproget, der også tales af 350.000 personer i det nederlandske Vestfrisland og af 2.000 mennesker i det østfrisiske Saterland, er frisernes vigtigste fællesnævner.

Det frisiske mindretal har - ligesom det danske - ret til beskyttelse og støtte i henhold til artikel 5 i Slesvig-Holstens forfatning. Loven for frisisk sprog og kultur sikrer siden 2004 frisernes rettigheder i offentligheden og fastslår, at man har ret til at bekende sig til den frisiske folkegruppe. Frisergremiet er siden 1988 det frisiske mindretals direkte forbindelse til de politiske beslutningstagere i den slesvig-holstenske landdag. Der udover har friserne siden 2005 et kontaktudvalg ved forbunds-regeringen.

Friisk Foriining, der stillede op til valg med sin egen "Liste Friesland" inden 1933, begyndte efter 1945 et tæt samarbejde med det danske mindretal. I 1948 blev Sydslesvigsk Vælgerforening (www.ssw.de) grundlagt af danskerne og friserne for at varetage fælles politiske interesser. For øjeblikket er friseren Lars Harms en af to repæsentanter fra SSW i den slesvig-holstenske landdag.

Omkring 600 medlemmer er organiseret i Friisk Foriining. På grund af frisernes selvstændige sprog og kultur betragter Friisk Foriining det frisiske mindretal som eget folk og etnisk-autoktont mindretal i Tyskland, i stil med sorberne i Lausitz. Foreningens hovedmål er, at bevare og fremme frisisk sprog og kultur.

I samarbejde med ungdomsorganisationen "Rökefloose" (Ravneflok) organiserer foreningen bl. a. fritids- samt ungdomsarrangementer, hvor der tales frisisk. På skoleområdet samarbejder Friisk Foriining med Dansk Skoleforening. Denne tilbyder frisisk-undervisning på forskellige af dens skoler og står også for den eneste skole, nemlig Risum Skole, hvor frisisk anvendes som undervisningssprog på lige fod med dansk og tysk (www.risumskole.de).

Endvidere tilbydes der i 2005 frisisk i 27 offentlige skoler til 1.455 elever i Nordfrislands amt. Elevtallet er udtryk for en betydelig fremgang siden 1985, hvor kun 739 elever fik undervisning i frisisk i de offentlige skoler. 

Foreningen organiserer også rejser til andere sprogminoriteter i Europa og tilbyder hvert år en frisisk efterårshøjskole. Desuden har Friisk Foriining et tæt samarbejde med „Ferian för en nuurdfresk radioo“ (Frisisk Radioforening, www.ffnr.de), for at fremme det frisiske film- og mediearbejde. Radioforeningen er ligesom „Rökefloose“ medlem af Friisk Foriining. I Stääsönj fersoomlingshüs (Stedesand Forsamlingshus) har man indrettet et „Stuudio Friislon“, hvor fra mandag til fredag fra kl. 19 til 22 produceres et frisisk webradio (www.nfradio.de), der også kan høres i "Offener Kanal Westküste".

Kilde: Friisk Foriinings hjemmeside

Læs mere om frisernes historie og sprog.