HØJSKOLEOPHOLD:
Du kan finde oplysninger om højskolerne her. Husk at man skal være fyldt 17½ år, inden man kan gå på højskole. Dog er tre højskoler undtaget herfra, nemlig Ungdomshøjskolen ved Ribe, Egå Ungdomshøjskole og Andebølle Ungdomshøjskole, hvor aldersgrænsen er 16½ til 19 år.

Et langt højskoleophold koster ca. 1.100,- kr. om ugen inkl. kost, logi og undervisning m.m. Der kan ikke søges elevtilskud fra den danske stat, men der er mulighed for at opnå individuel støtte på den enkelte højskole. Kontakt den højskole du har valgt herom.

Du kan søge også søge Viggo og Anne Marie Bønnerups Fond, c/o Grænseforeningen, Peder Skrams Gade 5, DK 1054 København K om tilskud til et højskoleophold.

Porten til Danmark
Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse og er gået ud af skolen før eller med "Mittlere Reife", er der i 2008 en særlig gode støttemuligheder på Rødding Højskole. Se brochure her.

Du kan også, som sydslesviger og hvis du ikke har en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse, få støtte til højskoleophold på de sønderjyske højskoler (Ungdomshøjskolen ved Vester Vedsted, Musikhøjskolen i Toftlund, Løgumkloster Højskole, Højskolen Østersøen, Rønshoved Højskole eller Idrætshøjskolen i Sønderborg).

HISTORIE:

Unge sønderjyders og efter 1920 unge sydslesvigeres efterskole- og højskoleophold i Danmark har haft enorm betydning for bevarelse og udvikling af dansk sprog og kultur i det danske mindretal, ligesom det sønderjyske spørgsmål har haft tilsvarende betydning for udviklingen af de frie skoler i Danmark i perioden fra Rødding Højskoles oprettelse i 1844 og frem til årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

Rødding Højskoles oprettelse var direkte foranlediget af sprog- og kulturkampen i Sønderjylland i 1830'erne, ligesom en række efterskoler oprettet nord for Kongeåen efter 1864 havde stor betydning for sønderjydernes tilhørsforhold til Danmark. Højskolernes flagskib, Askov Højskole, havde Genforeningen som vision, hvilket lykkedes i 1920, men også mange andre højskoler arbejdede for denne drøm.

I årene efter Genforeningen i 1920 blev en række højskoler (Rønshoved, Hoptrup og Danebod) oprettet i Sønderjylland med det formål at støtte danskheden i Sønderjylland og i Sydslesvig.

Danskheden i Sydslesvig blev næsten knust under nazismen fra 1933 til 1945, men efter Det tredje Riges sammenbrud eksploderede interessen for dansk sprog og kultur i Sydslesvig, og igen kom danske højskoler og efterskoler i centrum, fordi disse skoler i det langvarige kostskolefællesskab kunne formidle dansk sprog og kultur til sydslesvigske elever med meget lidt kendskab og kontakt til dansk.

I de senere år er antallet af unge sydslesvigere på efterskole- og højskoleophold i Danmark faldet markant på grund af de begrænsede støttemuligheder til især tyske statsborgere.

Se statistik over udviklingen fra 1844 til 2007 her.

Litteratur:
Lars N. Henningsen: Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - før og nu. Arkivserien, nr. 13 udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2007.